Endless Reading

Ida stod i køkkenet og så på uret. Lars ville komme efter arbejde. Han skulle spise fødselsdagsmiddag hos dem og bagefter med til en lille koncert. Ida åbnede køleskabet og så på maden. Der var ikke meget at vælge mellem. “Vi skal lave en rigtig varm middag,” sagde hun. “Og før vi går, spiller Mikkel én sang for Lars.”

Mikkel kom ind med sin guitar i hånden. Han smilede og satte den forsigtigt ved døren. “Det gør jeg,” sagde han. “Hvad skal vi spise?” Ida tænkte et øjeblik. De kunne lave pasta med grøntsager og en enkel sauce. Det var varmt, let og godt nok til tre personer. Mikkel syntes, at planen lød god. Han lovede også at rydde op, mens Ida lavede en liste.

Ida begyndte at se på køkkenet. Tallerkener stod på bordet fra om morgenen. Der lå også kopper, brød og en åben pose med mel. “Mikkel,” sagde hun, “her skal vi vist rydde op først.” Mikkel så rundt i rummet. “Ja,” sagde han. “Køkkenet ser ikke så godt ud i dag.” Ida tørrede en lille plet af bordet, men der var stadig meget at gøre.

Så ville Ida finde det, de skulle bruge til maden. Hun åbnede et skab og fandt ikke den store gryde. Den var heller ikke under vasken. Hun så på komfuret. Der stod kun en gammel stegepande. “Hov,” sagde hun. “Hvor er gryden?” Mikkel kiggede i det næste skab. Han fandt heller ikke et rent viskestykke eller nok rene tallerkener. “Vi mangler flere ting,” sagde han. “Så må vi købe dem.”

Ida tog et stykke papir og en blyant. Hun skrev: pasta, grøntsager, sauce, en gryde, et viskestykke og tallerkener. Hun læste listen højt. Mikkel nikkede og begyndte at samle kopperne fra bordet. “Jeg rydder op nu,” sagde han. “Så kan du gøre listen færdig.” Ida lagde blyanten ved siden af papiret og så igen på køkkenet. Det var stadig rodet, men planen var klar.

Lars ville snart komme, og de havde ikke meget tid. De skulle lave pasta med grøntsager og sauce, spille én sang og derefter gå til koncerten. Ida tog listen i hånden. Mikkel bar de første kopper ud. Køkkenet var stadig ikke pænt, og de manglede stadig flere ting. “Vi må handle med det samme,” sagde Ida. Så gik de ud i gangen for at finde deres jakker.