Endless Reading

Alma vågnede i sit værelse. Der var mørkt uden for vinduet. På bordet stod en lille, gylden glød. Den lyste svagt i mørket.

Alma satte sig op og så på gløden. Den lå i en lille skål af ler. Hun vidste ikke, hvordan den var kommet der. Hun kaldte på sin far.

Far kom ind i værelset. Han så alvorligt på hende. “Månelampen er ved at gå ud,” sagde han. “Dens sidste levende glød er her.”

Far tog skålen fra bordet. Han gav den forsigtigt til Alma. “Du skal tage den med til det gamle månetårn,” sagde han. “Du skal nå frem før daggry. Tårnets sølvskål kan få lampen til at brænde igen.”

Alma så ned i skålen. Gløden blev mindre, mens hun tænkte. Hun blev bange, men hun ville ikke give op. “Jeg går,” sagde hun. “Jeg passer på den.”

Far nikkede. Alma holdt den levende glød i sin lerskål. Hun vidste nu, at hun skulle gå til det gamle månetårn før daggry. Far lovede at følge hende til landsbyens port, og sammen gjorde de sig klar til at gå.