Endless Reading

Maja sad ved køkkenbordet i sit rækkehus i Nørrebro. På bordet lå et kort fra Lea. Det var en invitation til lørdagens marked i kvarteret. Maja tog kortet op og læste det igen. Hun havde ikke andre planer, men hun vidste ikke, om hun havde lyst til at tage af sted.

Lea kom ind lidt senere med en pose i hånden. Hun satte sig over for Maja og smilede. “Jonas og jeg håber, du vil hjælpe os på lørdag,” sagde hun. “Hans firma får en bod på markedet. Vi vil tilbyde gratis hjælp til små reparationer.”

Maja så på invitationen. Lea forklarede, at de skulle gøre bordet klar og sætte værktøjet frem. De skulle også lave et tydeligt skilt med firmaets navn. Karin, som stod for markedet, havde sagt, at alle boder skulle have et klart navneskilt. “Jonas har travlt,” sagde Lea. “Og han glemmer let sådan nogle ting.”

Maja prøvede at smile, men hendes humør var lavt. “Jeg har været arbejdsløs i noget tid,” sagde hun. “Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan noget for tiden.” Lea lyttede uden at afbryde. Så lagde hun hånden på kortet. “Du behøver ikke kunne alt. Vi har bare brug for din hjælp.”

Maja tænkte på alle de små fejl, hun kunne lave. Måske ville hun lægge værktøjet forkert eller skrive forkert på navneskiltet. Hun havde ikke lyst til at skuffe sin bror og Lea. Alligevel vidste hun, at hun måtte turde prøve. “Okay,” sagde hun. “Jeg hjælper jer.”

Lea blev glad og rejste sig. De aftalte, at Maja skulle komme til Jonas og Leas firma næste morgen. Der kunne de forberede boden sammen. Da Lea gik, lagde Maja invitationen tilbage på bordet. Hun var stadig lidt nervøs, men nu havde hun en plan for næste dag.