Endless Reading

Jeg var på det lille universitetsmuseum sammen med professor Maja Lund. Hun førte mig gennem en stille sal. På væggen hang billeder af sjældne dyr og gamle ekspeditioner. Maja standsede foran en stor montre.

Montreen var tom. Der lå kun et lille skilt på den nederste hylde. Skiltet fortalte, at en vigtig zoologisk optegnelse havde været vist der. Jeg så på det tomme rum og forstod, at noget var galt.

Maja sagde, at optegnelsen handlede om sjældne dyr og en gammel ekspedition. Den var sidst blevet set i det forladte palads i skoven. Hun havde ledt efter den på museet, men den var ikke kommet tilbage. Derfor ville hun vide, hvem der havde taget den.

“Viktor Brandt har spurgt til optegnelsen,” sagde Maja. “Han siger, at han bare er nysgerrig. Men jeg stoler ikke på ham. Han vil måske sælge den, hvis han finder den.” Jeg kendte Viktor af navn. Han var en dygtig opdagelsesrejsende, men han tænkte mest på sig selv.

Maja lagde et kort på bordet. Det viste skoven og vejen til paladset. Jeg kendte stierne omkring paladset bedre end de fleste. “Vi må af sted nu,” sagde jeg. “Jeg kan føre dig gennem skoven, før Viktor når frem.” Maja nikkede og foldede kortet sammen.

Vi forlod museet sammen. Maja tog kun det nødvendige med. Vi havde en klar plan: Vi skulle nå det forladte palads, finde den manglende optegnelse og beskytte den, før Viktor Brandt tog den. Derefter ville vi bringe den tilbage til universitetsmuseet.