Endless Reading

Freja var i sin lille lejlighed, da nogen bankede på døren. Det var Mester Alva, som passede Soltårnet. Han så meget træt ud. Hans ansigt var blegt, og han måtte støtte sig til døren. Så begyndte han at hoste.

Freja førte ham ind og gav ham en stol. Han satte sig, men kunne ikke hvile længe. Han så hele tiden mod vinduet, hvor lyset fra solen skinnede ind. “Solstenen er væk,” sagde han. “Den forsvandt fra tårnet i morges.”

Freja blev stille. Solstenen gav byen dens dagslys. Uden den ville gaderne snart blive mørke. Mester Alva forklarede, at stenen skulle tilbage til Soltårnet før solnedgang. Ellers ville byen miste sit dagslys for altid.

Milo sad under bordet. Han havde lyttet uden en lyd. Nu løftede han hovedet og snusede i luften. En svag, varm magi kom fra byen. Milo gik hen til døren og så mod byens centrum. Han kunne mærke, at Solstenen var blevet ført den vej.

Freja rejste sig. “Så finder jeg den,” sagde hun. “Jeg kommer tilbage med Solstenen før solnedgang.” Mester Alva tog en lille nøgle frem fra sin kappe. Han lagde den i hendes hånd. “Den åbner døren til Soltårnet,” sagde han. “Du får brug for den.”

Freja lukkede hånden om nøglen. Hun tog sin kappe på og åbnede døren. Milo gik tæt ved hendes fødder. Sammen forlod de lejligheden og gik mod byens centrum for at lede efter den stjålne Solsten, mens der endnu var lys på himlen.