Endless Reading

Der var kun få timer til Havnehøj Museums store jubilæumsbal. Der var endnu ingen gæster, men personalet gjorde klar. Asta Brandt gik hen til den låste glasmonter. Her plejede museets mest berømte genstand at stå: Søren Brandts sølvpokal. Asta så ind gennem glasset og blev helt stille. Pokalen var væk.

Freja Lund kom hurtigt hen til hende. Hun kendte museets rum godt, men den tomme montre gjorde hende urolig. Asta prøvede låsen. Den var stadig lukket, og glasset var ikke gået i stykker. Der var heller ingen mærker efter vold. Pokalen var altså ikke bare faldet ned. Nogen havde taget den ud.

Mads Holm bøjede sig ned ved monten. Han var praktisk og lagde mærke til små ting. »Der lugter mærkeligt her,« sagde han. Freja kunne også mærke en skarp lugt. Mads kiggede nærmere på låsen og fandt et lille stykke uld, som sad fast i metallet. Han tog det forsigtigt løs og lagde det i en klar pose.

Niels Vester stod lidt længere væk i salen. Han så nervøs ud, og Freja lagde mærke til hans hånd, da han trak den ind til kroppen. På huden var der et lille sår og et frisk ar. »Hvad er der sket?« spurgte hun. Niels så ned på hånden. »Jeg skar mig, mens jeg arbejdede,« svarede han. Han forklarede ikke mere.

Mads undersøgte alarmen ved døren. Den var blevet slukket med direktørens nøgle. Asta havde stadig nøglen, men det betød, at tyven sandsynligvis kendte museet godt. Tyven havde ikke brudt døren op og havde heller ikke ødelagt monten. Freja så på Niels, på hans hånd og på det lille stykke uld.

Da de forlod salen, havde Freja tre vigtige spor: ulden ved låsen, lugten af et kemikalie og Niels’ sår og ar. Sølvpokalen var stjålet. Monten viste ingen tegn på indbrud, og alarmen var slukket med direktørens nøgle. Freja var nu sikker på, at Niels skjulte noget. Hun måtte finde ud af hvad, før jubilæumsballet begyndte.