← Danish deck
verb·a2
forskrække
To frighten; to startle (someone)
Han forskrækker mig.
He scares me.
Lydet forskrækkede hende.
The sound startled her.
presentforskrækker
frightens / startlespastforskrækkede
frightened / startled (past)past participleforskrækket
frightened / startled (past participle)